2.2 SFCR-rapport 2025 IPH - Flipbook - Page 29
INDUSTRIPENSION HOLDING A/S
RAPPORT OM SOLVENS OG FINANSIEL SITUATION
E. Kapitalforvaltning
E. KAPITALFORVALTNING
Industriens Pension er velpolstret, herunder i
den 10-årige fremskrivning, hvor solvensdækningen er høj og en smule voksende i hele perioden.
Vurderingen af robustheden i kapitalplanen viser, at Industriens Pension er solidt funderet
med de risici, som indgår i forretningsmodellen
og de indstillede retningslinjer.
Første del af kapitlet omhandler kapitalgrundlagets forvaltning, og hvordan det sikres, at koncernen fortsætter at have den ønskede robusthed i forhold til risikoprofilen.
Herefter specificeres kapitalgrundlaget og kravene hertil. IndustriPension Holding anvender
standardmodellen til fastlæggelse af solvenskapitalkravet og har ultimo 2025 en solvensdækning på 282 % og er fortsat meget velkonsolideret.
E. 1 Kapitalgrundlag
Kapitalgrundlaget er den kapital, som er til rådighed til at drive forretningen for. Det skal kunne
dække de risici, som drift efter forretningsmodellen kan give anledning til og være tilstrækkeligt til at dække holdingselskabets solvenskapitalkrav.
I Industriens Pension består kapitalgrundlaget af
egenkapital samt ansvarlig lånekapital i form af
særlige bonushensættelser type A og B fratrukket forskellen mellem solvenshensættelserne
og de regnskabsmæssige hensættelser.
Egenkapital og særlige bonushensættelser opbygges af årets resultat. Der opkræves ikke en
risikoforrentning til egenkapitalen.
Hovedparten af risikoen i Industriens Pension
ligger i Industriens Pensionsforsikring, hvor der
internt opereres med en reaktionsgrænse for
basiskapitalens størrelse. Der henvises til SFCRrapporten for Industriens Pensionsforsikring for
yderligere information.
Der sker løbende opfølgning på Industriens Pensions risici og kapitalgrundlag med rapportering
til og involvering af bestyrelsen.
Forvaltning af kapitalgrundlag
For at sikre, at kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt, udarbejdes en kapitalplan, hvor Industriens
Pensions balance og solvenskapitalkrav fremskrives i 10 år. I kapitalplanlægningen er der taget højde for, at:
•
Industriens Pension som udgangspunkt ikke
har mulighed for at få indskudt yderligere aktiekapital.
•
Industriens Pension ikke selv kan kontrollere
tilgang og afgang af medlemmer, da alle ansatte under de omfattede overenskomster
har ret og pligt til en pensionsordning.
Desuden sikres det, at både livsforsikringsvirksomheden og syge-og ulykkesforretningen set
hver for sig har kapital til dækning af solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav opgjort efter
standardmodellen.
Seneste kapitalplan er godkendt af bestyrelsen
i december 2025. Kapitalplanen viser, at
29