2.2 SFCR-rapport 2025 - Flipbook - Page 27
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
RAPPORT OM SOLVENS OG FINANSIEL SITUATION
For finansielle instrumenter, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata (niveau 3), er værdiansættelsen påvirket af skøn. Det gælder primært unoterede kapitalandele i fonde, omfattende investeringer i private equity, infrastruktur, ejendomme
og kredit, men også direkte investeringer i infrastruktur og ejendomme.
For disse aktiver findes som udgangspunkt ikke
priser fra et noteret marked eller øvrige objektive observerbare priser, hvilket vanskeliggør en
løbende værdiansættelse til dagsværdi.
En løbende værdiansættelse til dagsværdi er
væsentlig af flere årsager. For det første skal
dette sikre korrekte værdier til den løbende rapportering samt som grundlag for selskabets risikostyring og opgørelse af solvens og kapitalgrundlag. For de andet er værdiansættelsen vigtig i forhold til at forhindre omfordeling mellem
de medlemmer, der har et markedsrenteprodukt, fx ved ind- og udbetalinger samt ændring
af risikoprofil.
Hovedparten af medlemmernes opsparing i Industriens Pension sker i et livscyklusprodukt,
hvor opsparingen investeres på markedsvilkår.
Investeringsrisikoen aftrappes gradvist fra medlemmet fylder 51 år, og det enkelte medlem kan
ikke selv påvirke sin investeringsrisiko, ligesom
medlemmet ikke kan foretage investeringsomvalg. Samtidig har de løbende ind- og udbetalinger til pensionsordningen et relativt ensartet forløb fra måned til måned. Der er etableret retningslinjer og processer for hyppigheden af de
løbende værdireguleringer, som sikrer, at disse
sker på de tidspunkter, hvor der er flest transaktioner med medlemmerne.
Retningslinjerne sikrer desuden, at værdiansættelsen sker under hensyntagen til væsentlighed
og proportionalitet både i forhold til medlemmet
og til en vurdering af aktivgruppens væsentlighed for Industriens Pension som helhed. Der er
generelt etableret interne processer, som sikrer,
at relevante oplysninger, som kan påvirke værdien af unoterede investeringer, løbende tilgår
de funktioner, der er ansvarlige for værdiansættelsen.
Udover de løbende værdireguleringer foretages
der altid en månedlig værdiansættelse af de
samlede unoterede aktiver.
Der anvendes samme metoder til værdiansættelse af de enkelte aktivkategorier fra periode til
periode for at sikre konsistensen. Der kan dog
opstå situationer, hvor det er nødvendigt at ændre metode, fx hvis den nye metode vil lede til
en mere retvisende værdiansættelse. Hvis der
foretages ændringer til anvendte metoder, skal
ændringer være velbegrundede og veldokumenterede, ligesom ændringer vil skulle godkendes i Industriens Pensions værdiansættelseskomité.
Der har i 2025 ikke været væsentlige ændringer
i de anvendte værdiansættelsesmetoder.
De nærmere beskrivelser af metoder til værdiansættelse af de enkelte aktivkategorier fremgår nedenfor.
Unoterede kapitalandele i fonde
Som udgangspunkt værdiansættes de unoterede kapitalandele i fonde til den dagsværdi, der
rapporteres fra den enkelte fondsmanager.
Disse modtages minimum kvartalsvis og i nogle
tilfælde på månedsbasis. Da rapporteringerne
oftest modtages med ganske betydelig
D. VÆRDIANSÆTTELSE TIL SOLVENSFORMÅL
tidsmæssig forsinkelse, er det nødvendigt at forholde sig til, om der siden seneste rapportering
er indtruffet begivenheder, som bør afspejles i
en opdateret værdiansættelse.
Hertil er der udarbejdet en intern porteføljemonitoreringsmodel, som sikrer, at den generelle
markedsudvikling inden for børsnoterede aktier
siden den senest modtagne fondsrapportering
inddrages i den løbende værdiansættelse. Modellen fungerer ved, at der for den enkelte investering er identificeret et relevant noteret markedsindeks, som over en periode skal bevæge
sig over eller under en fastsat tærskelværdi.
Hvis tærskelværdien overskrides, vil der ske en
regulering af dagsværdien på den pågældende
investering. Ved reguleringen inddrages en fastsat korrelation mellem investeringerne og de relevante børsnoterede indeks.
Herudover reguleres værdiansættelsen også,
hvis der indtræffer væsentlige fondsspecifikke
forhold.
For at efterprøve de løbende værdiansættelser
sammenholdes de anvendte værdier med de
værdier, der efterfølgende rapporteres fra den
enkelte fondsmanager på kvartalsbasis. Væsentlige afvigelser analyseres og indgår i den løbende validering af parametre mv. i porteføljemonitoreringsmodellen. Én gang årligt foretages
på et møde i værdiansættelseskomitéen en gennemgang af alle de anvendte parametre i modellen, herunder benchmark, korrelationer, tærskelværdier mv. for at sikre, at modellen fortsat
er relevant.
Direkte investeringer i ejendomme
Værdiansættelsen af ejendomme bygger på nutidsværdien af det forventede fremtidige cash
flow i en planlægningsperiode, som udgør 10 år
for investeringsejendomme. For ejendomme er
metoden – discounted cash flow (DCF) – defineret i et bilag til regnskabsbekendtgørelsen. De
væsentligste skøn knytter sig til fastsættelsen af
diskonteringsrenten, som er sammensat af en individuel afkastprocent og den forventede inflation samt til enkelte elementer i det budgetterede cash flow; især de budgetterede huslejeindtægter, som afhænger af lejeniveauer og
tomgangsperioder mv., udgifter til vedligeholdelse og istandsættelser samt en såkaldt terminalværdi ved planlægningsperiodens udløb. De
individuelle afkastprocenter fastsættes med udgangspunkt i statistikker over stedfundne handler med lignende ejendomme og/eller under
hensyntagen til ejendommens beliggenhed, alder, anvendelse og vedligeholdelsesstand mv.
Der foretages som minimum en kvartalsvis vurdering af de væsentligste parametre, der indgår
i værdiansættelsen. Herudover er der etableret
processer, som sikrer, at forhold, der kan påvirke
værdiansættelsen, løbende opsamles mellem
kvartalerne, så der kan foretages eventuel korrektion, hvis dette skønnes væsentligt.
Til efterprøvning af værdiansættelsen indhentes
– som minimum årligt – en vurdering fra en ekstern ejendomsmægler af de anvendte parametre og værdier.
Direkte investeringer i infrastruktur
Værdiansættelsen af disse investeringer bygger
på nutidsværdien af det forventede fremtidige
cash flow i en planlægningsperiode svarende til
aktivets forventede levetid. Den lange planlægningsperiode forøger i sagens natur usikkerheden på det forventede fremtidige cash flow og
dermed også aktivernes aktuelle dagsværdi. De
væsentligste skøn og usikkerheder knytter sig
især til diskonteringsrenten og til særlige
27
