Årsrapport 2024 - Flipbook - Side 92
Bilag 2
De vigtigste negative
indvirkninger er investeringsbeslutningernes betydeligste negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer i forbindelse
med miljømæssige,
sociale og personalemæssige spørgsmål,
respekt for menneskerettighederne,
bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse.
Hvordan skadede de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, ikke i væsentlig grad
nogen af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål?
De bæredygtige investeringer skulle ligesom produktets øvrige investeringer leve op til Industriens Pensions politik
for bæredygtighed og aktivt ejerskab i investeringerne. Politikken indeholder en række principper, der sikrer, at investeringerne ikke i væsentlig grad skader miljø- og sociale forhold. Industriens Pension overvåger løbende vores investeringer med henblik på at identificere selskaber der er involveret i fx olieudvinding fra tjæresand, udvinding af termisk kul og eventuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Både i due diligence-processen og i den løbene overvågning af eksisterende investeringer sikres, at investeringerne lever op til politikken.
Hvordan blev der taget hensyn til indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
Se beskrivelse nedenfor under spørgsmål ”Hvordan tog dette finansielle produkt hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.”
Var de bæredygtige investeringer i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder?
Industriens Pensions politik for bæredygtighed og aktivt ejerskab i investeringerne tager udgangspunkt i
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. Industriens Pension foretager en halvårlig screening af porteføljen af børsnoterede aktier
og kreditobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør med henblik på at identificere selskaber, der
har overtrådt OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Global Compact principper (der
bl.a. referer til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder). Due diligence-processen, som ligger forud for
enhver investering, har bl.a. til formål at sikre, at de unoterede investeringer ligeledes er i overensstemmelse
med øvrige retningslinjer. Se afsnit ’Bæredygtighedsindikatorer for sociale karakteristika’ under spørgsmål
”Hvordan klarede bæredygtighedsindikatorerne sig?”.
EU-klassificeringssystemet fastsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved
investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad
bør skade målene i EU's klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til
grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt
bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller
sociale mål.
7