Omkostningsregnskab 2025 - Flipbook - Page 3
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
OMKOSTNINGSREGNSKAB 2025
INDLEDNING
Indledning
Nøgletallene ÅOK og ÅOP viser det enkelte
medlems andel af de samlede omkostninger
ved at være en del af pensionsordningen.
Heri indgår også en forholdsmæssig andel af
investeringsomkostningerne
vedrørende
ufordelte reserver. Formålet med omkostningsregnskabet er at vise, hvordan omkostningerne fordeler sig.
I beregningen af ÅOK og ÅOP indgår både
administrations- og investeringsomkostninger. Investeringsomkostningerne knyttet til
medlemmernes pensionsopsparing er trukket fra, før afkastet bliver lagt til medlemmernes pensionsopsparing. Den forholdsmæssige andel af investeringsomkostninger vedrørende de ufordelte reserver er tillagt ÅOK,
men har ikke påvirket medlemmernes afkast
eller pensionsopsparing.
Som noget nyt i visningen af medlemmernes
ÅOK er der skabt gennemsigtighed i forhold
til de administrationsomkostninger, som er finansieret af basiskapitalen.
ÅOK viser det enkelte medlems andel af de
samlede omkostninger i kroner. Mens ÅOP
viser, hvor stor en procentdel ÅOK udgør af
medlemmets pensionsopsparing tillagt en
forholdsmæssig andel af de ufordelte reserver ved årets afslutning. Da omkostninger
vedrørende ufordelte reserver er fordelt til
medlemmerne og dermed indgår i deres
ÅOK, tillægges medlemmernes pensionsopsparing tilsvarende en forholdsmæssig andel
af de ufordelte reserver, når ÅOP beregnes.
Opgørelsen af ÅOK og ÅOP følger omkostningshenstillingen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (LP-information
05/24).
Omkostningsregnskabet Indeholder:
•
•
•
•
Anvendt praksis
Afstemningsskema
Selskabserklæring
Revisorerklæring
Afsnittet ’Anvendt praksis’ redegør for de
omkostninger, der indgår i medlemmets
ÅOK. Derudover forklares det, hvordan de
ikke-individualiserede omkostninger bliver
fordelt mellem medlemmerne.
Afstemningsskemaet viser de forskellige omkostninger for selskabet, og hvor meget der
samlet set er fordelt til medlemmerne.
Medlemmerne kan se ÅOK og ÅOP på Min
side, som de logger ind på med MitID. Derudover kan medlemmerne se ÅOK og ÅOP i
pensionsoversigten, der sendes ud hvert år.
3