Pensionsvejledningapril 2025 - Flipbook - Side 40
Industriens Pension: Pensionsvejledning
•
•
•
•
•
Udbetalingsprofilen for alderspensionerne må ikke afvige væsentligt fra udbetalingsprofilen i Industriens Pension. Det vil sige, at udbetalingerne i de mest sandsynlige
scenarier vil være stigende, angivet i nutidskroner.
En prognose, der opfylder branchens fælles krav til prognoser fra den modtagende
pensionsleverandør, skal vise, at du over en udbetalingsperiode på 15 år fra din folkepensionsalder og frem vil få en økonomisk gevinst ved at flytte pensionsordningen. Det
er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at der er en økonomisk gevinst de første år.
Der skal indsendes dokumentation for, at de forventede samlede administrationsomkostninger, investeringsomkostninger og eventuelle gebyrer ikke i væsentlig grad overstiger de forventede tilsvarende omkostninger og gebyrer i Industriens Pension set
over en 15-årig periode.
Pensionsordningen må ikke kunne genkøbes, og den må ikke senere kunne overføres
til en anden privat eller frivillig pensionsordning.
Pensionsleverandøren skal være ansvarlig for, at midlerne i hele ordningens løbetid er
investeret på en risikobalanceret måde, i overensstemmelse med ”prudent person-princippet”. Det skyldes, at der skal være en høj sandsynlighed for, at der er tilstrækkelige
midler i hele ordningens løbetid.
For at vi kan behandle dispensationsansøgningen, skal du tilvejebringe ovenstående oplysninger.
Hvis du skal separeres eller skilles
Normalt skal du ikke dele din pensionsordning i Industriens Pension med din ægtefælle, hvis
du skal separeres eller skilles. Hvis du har Ekstrapension, vil den normalt skulle deles.
I visse særlige tilfælde kan skifteretten bestemme, at værdien af din pensionsordning skal regnes med, når jeres fælles formue skal gøres op, og evt. at selve pensionsordningen skal deles.
Hvis du og din ægtefælle opretter en særejeægtepagt, kan I bestemme, at jeres pensionsordninger inkl. fremtidige indbetalinger på pensionsordningen ikke skal deles.
I kan derimod ikke bestemme med en ægtepagt, at din ordning i Industriens Pension skal deles, hvis I bliver separeret eller skilt.
I kan heller ikke i forbindelse med bodelingen bestemme, at ordningen i Industriens Pension
skal deles, hvis du i stedet har mulighed for at betale kontant, skævdele andre værdier i boet
eller afdrage beløbet over en kort årrække.
Hvis det ender med, at pensionsordningen i Industriens Pension skal deles, vil det ske ved udlodning. Det vil sige, at din fraseparerede/-skilte ægtefælle får sin del af din pensionsopsparing
i Industriens Pension overført til sin egen pensionsordning i Industriens Pension. Det er kun
ratepensionen og en eventuel engangsudbetaling ved pensionering, der kan deles. Livslang
pension kan ikke deles.
Vi forbeholder os ret til at kræve, at betalingen for administration ved at foretage deling af pensionsordningen afholdes af dig og din ægtefælle.
Hvis din ægtefælle dør
Hvis du skal skifte med din afdøde ægtefælles arvinger, har du krav på forlods at udtage din
ordning i Industriens Pension. Det vil sige, at din arbejdsmarkedspension ikke indgår i bodelingen.
Kreditorbeskyttelse
I visse tilfælde kan en udbetaling ved visse kritiske sygdomme eller tab af erhvervsevne være
kreditorbeskyttet. Hvis du er på kontanthjælp, vil udbetaling ved visse kritiske sygdomme på
40