Rapport om solvens og finansiel situation 2024 - Flipbook - Side 21
INDUSTRIPENSION HOLDING A/S
RAPPORT OM SOLVENS OG FINANSIEL SITUATION
Retningslinjerne for investering indeholder rammer for alle illikvide aktivklasser og en ramme for
den maksimale allokering til illikvide aktiver. Illikviditetsrisikoen overvåges også gennem en likviditetsscore.
De væsentligste ændringer i perioden
Der er i rapporteringsperioden ikke sket væsentlige ændringer i likviditetsrisikoen.
C. 5 Operationelle risici
Operationel risiko er risikoen for tab som følge
af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne
procedurer, menneskelige og systemmæssige
fejl, eller at eksterne begivenheder indtræffer.
Operationelle risici eksisterer som en naturlig
del af det at drive forretning og reduceres i størst
muligt omfang under hensyntagen til det dermed forbundne forventede omkostningsbidrag.
De operationelle hændelser, der indtræffer, opsamles i et internt hændelsesregister, og disse
gennemgås løbende af den interne operationelle risikogruppe, som herefter identificerer
eventuelle tiltag, der kan gennemføres, så risikoen for, at lignende hændelser indtræffer, reduceres. Som led i denne proces vurderes for
hver hændelse, hvorvidt den kan karakteriseres
som værende en IT-relateret hændelse og derfor skal behandles efter kravene i DORA forordningen.
DORA-forordningen er en EU-forordning, som er
trådt i kraft fra 17. januar 2025, og som ved implementering bidrager til, at Industriens Pension
styrker sin digitale modstandsdygtighed ved
bl.a. at opbygge robuste it-systemer og -processer til at nedbringe risikoen for digitale trusler og
cyberangreb.
C. 6 Andre væsentlige risici
De operationelle risici udgør 105 mio. kr. ved opgørelsen af solvenskapitalkravet ultimo 2024.
De væsentligste risici kan henføres til selskabets
it-anvendelse, herunder risikoen for cyberkriminalitet. Truslen fra cyberkriminelle er generelt
stigende, og trusselsbilledet er konstant i bevægelse. For Industriens Pension betyder det, at
der løbende arbejdes med trussels- og risikovurderinger med henblik på at imødegå de aktuelle
trusler. Dette arbejde udmøntes i såvel tekniske
som organisatoriske tilpasninger med henblik
på at opretholde et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau. På baggrund af dette arbejde er
blandt andet interne arbejdsgange blevet kvalitetssikret, og der er indført øget overvågning af
it-infrastrukturen. Industriens Pension samarbejder desuden med eksterne eksperter i cyberforsvar med henblik på at håndtere udviklingen.
Industriens Pension har identificeret en række
strategiske risici. Strategiske risici indgår ikke i
standardmodellen. Det er holdningen, at den
økonomiske risiko ved disse hovedsageligt vedrører andre risici, som der afsættes kapital til i
standardmodellen.
Politiske og lovgivningsmæssige risici
Politiske og lovgivningsmæssige risici er risikoen for, at der gennemføres politiske eller lovgivningsmæssige tiltag, der kan påvirke Industriens Pensions forretning og/eller markedsposition negativt.
Under denne risiko hører også uklarheder i fx
den skatte- og afgiftsmæssige behandling af
pensionsudbetalinger og investeringsaktiver.
Det er væsentligt for Industriens Pension, at der
altid sker en vurdering af ændringer i lov-
C. RISIKOPROFIL
givningen mv. og så vidt muligt også før vedtagelsen af lovforslag. Dette sker dels ved, at de
relevante medarbejdere altid holdes ajour i forhold til kommende lovgivning, dels ved at Industriens Pension gennem repræsentationer fx i
brancheforeningen Forsikring & Pension kan forsøge at påvirke lovgiver, inden lovforslag bliver
til egentlig lovgivning.
Omdømmerisici
Omdømmerisici er den overordnede risiko for
dårlig eller negativ omtale, der, hvis den er vedvarende, kan udvikle sig til dårligt omdømme.
Industriens Pensions omdømme kan bl.a. belastes af etiske problemstillinger relateret til FN’s
17 verdensmål, fx på investeringsområdet ved investering i fossile brændstoffer, våbenproduktion eller lignende, samt deltagelse i selskabskonstruktioner mv., der kan være udfordrede set
i lyset af udviklingen på skatteområdet. Negativt
omdømme kan også følge af svigtende afkast,
dårlig sagsbehandling, negativ kommunikation
eller større enkeltinvesteringer, der går galt.
Disruption
Risikoen for disruption af pensionsmarkedet inden for forretningsmodeller eller it-teknologi kan
give helt nye krav til, hvordan pensionsopsparing foretages.
Industriens Pensions forretningsmodel har en
fast defineret kundegruppe, og forretningsomfanget er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter
i overenskomster. Disse aftaleparter ejer Industriens Pension og har derfor mulighed for at
træffe de nødvendige beslutninger, herunder at
ændre forretningsmodellen, så den opfylder nye
krav.
Risikokoncentration
Der arbejdes løbende med begrænsningen af
de strategiske risici, herunder risikokoncentration af de strategiske risici, og disse vurderes
ikke til at være kapitalbelastende.
Der er i rapporteringsperioden ikke sket ændringer i de strategiske risici.
C. 7 Andre oplysninger
Tiltag til at reducere den overordnede risiko for
negativ omtale eller omdømme gennemføres på
de underliggende risici, der vurderes at ville
kunne udløse dette.
Outsourcing
Industriens Pension har udarbejdet en politik for
outsourcing af kritiske og vigtige operationelle
funktioner eller aktiviteter, der sikrer, at outsourcing ikke medfører en væsentlig forringelse af
ledelsessystemet eller en væsentlig forøgelse af
operationelle risici. Som følge af DORA er der nu
både en outsourcingspolitik for ikke-DORA-omfattet outsourcing og en separat politik for ittredjeparter, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner (DORA-omfattet outsourcing).
Der er ingen væsentlige koncerninterne transaktioner i 2024.
Industriens Pension gør ikke brug af special purpose vehicles (SPV), som defineret i artikel 13, nr.
26, i Solvens II-direktivet. Et SPV jf. artikel 13, nr.
26, etableres typisk for at overtage risici fra et
forsikrings- eller genforsikringsselskab.
21