Vederlagsrapport 2024 - Flipbook - Side 2
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
VEDERLAGSRAPPORT 2024
For øvrige medarbejdere, væsentlige risikotagere, den daglige ledelse samt bestyrelsen er
der ikke etableret et variabelt bonusprogram eller incitamentsordninger.
Ved ekstraordinære indsatser er der dog mulighed for at belønne øvrige medarbejdere, herunder den daglige ledelse og væsentlige risikotagere, med et bagudrettet og variabelt engangsvederlag på op til 100.000 kr. om året.
Indledning
Vederlagsrapporten omfatter regnskabsåret
2024 for Industriens Pension (IndustriPension
Holding A/S og Industriens Pensionsforsikring
A/S).
Rapporten er en redegørelse for aflønningsprincipperne i Industriens Pension, herunder variabel aflønning i 2024 samt aflønning af bestyrelse, ledelse og medarbejdere, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på Industriens Pensions risikoprofil.
Aflønningsprincipper
Principperne for aflønning afspejler Industriens
Pensions ønske om at være en konkurrencedygtig virksomhed, der kan tiltrække og fastholde
de rette medarbejdere, så forretningsmodellen
og de forretningsstrategiske målsætninger kan
realiseres, og Industriens Pension til stadighed
kan handle i medlemmernes interesser.
Principperne har til hensigt at:
✓
✓
✓
Belønne værdiskabende og ansvarlig adfærd.
Sikre, at der ikke sker løndiskrimination.
Fremme en sund og effektiv risikostyring.
Principperne gælder for alle lønelementer, som
Industriens Pension anvender, og for alle medarbejdere, den daglige ledelse og bestyrelsen.
Ansatte i Industriens Pension
Hovedparten af medarbejderne i Industriens
Pension er overenskomstansatte, hvor lønfastsættelsen følger principperne i overenskomsten
suppleret af principperne i lønpolitikken.
Alle ledere, herunder den daglige ledelse, samt
investeringsmedarbejdere med komplekst arbejde og særlige beføjelser er ansat på individuelle kontrakter.
En konkurrencedygtig lønpakke
Udover den faste løn kan medarbejdere blive tilbudt ikke-kontante løngoder af privat værdi for
medarbejderen som fx internet og mobiltelefon.
Indbetalinger til medarbejdernes pensionsordninger er fastsat i ansættelseskontrakter og efter
gældende overenskomster.
Historisk har der været et incitamentsprogram
for en mindre gruppe investeringsmedarbejdere
som supplement til den faste lønpakke. Dette
program er afskaffet med virkning fra den 1. juli
2024.
Der er i 2024 ikke udbetalt engangsvederlag
for ekstraordinære indsatser til den daglige ledelse eller væsentlige risikotagere.
Bestyrelsens honorar
Bestyrelsen aflønnes udelukkende med et fast
honorar, der indeksreguleres årligt.
Bestyrelsen er ikke omfattet af variabel aflønning eller godtgørelsesaftaler.
Den daglige ledelse
Den administrerende direktør, investeringsdirektøren og forsikringsdirektøren udgør den
daglige ledelse.
De tre ledelsesmedlemmer aflønnes med en fast
lønpakke. Lønnen fastsættes efter en årlig vurdering og har til formål at motivere og fastholde
ledelsesmedlemmerne bl.a. med henblik på at
realisere såvel kort- som langsigtede forretningsstrategiske målsætninger.
Direktionens fratrædelsesordning
Den administrerende direktør har en fratrædelsesordning med en maksimal værdi, som svarer
til 25 måneders løn på følgende måde:
Der er aftalt en opsigelsesperiode på 12 måneder med løn, hvis Industriens Pension opsiger
ansættelsesforholdet. Væsentlige ændringer i
den administrerende direktørs ansættelsesforhold skal også varsles med opsigelsesvarslet.
Hvis Industriens Pension opsiger den administrerende direktør, uden at der foreligger en
misligholdelsessituation, udbetales en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn.
Den administrerende direktør har ret til et outplacementforløb til en værdi af 1 månedsløn.
Værdien kan ikke konverteres til et kontant beløb ved manglende anvendelse.
Variabel aflønning i 2024
Der er i 2024 udbetalt bonus for 2023 til de investeringsmedarbejdere, som er omfattet af en
incitamentsordning, og som har opfyldt kriterierne for at få bonus. Bonusordningen er diskretionær, så der i tildelingen er mulighed for at
tage hensyn til individuel indsats og adfærd i forhold til Industriens Pensions værdier.
Kriterierne indebærer en vurdering af investeringsresultaterne sammenlignet med afkastforventninger eller benchmarks i det seneste år
samt Industriens Pensions samlede porteføljeafkast holdt op mod afkastet hos sammenlignelige
pensionsselskaber.
Tildeling af bonus var desuden betinget af, at
medarbejderen havde udført investeringsarbejdet under iagttagelse af Industriens Pensions
politik for integration af bæredygtighedsrisici i
investeringsbeslutninger med de tilhørende dokumentationskrav.
Historisk har enkelte investeringsmedarbejdere
haft en aftale om langsigtet resultataflønning på
baggrund af de afkast, der opnås på unoterede
investeringer. Industriens Pension anvender