Lønpolitik for Industriens Pensionsforsikring godkendt 5. december 2024 - Flipbook - Side 2
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
5. Væsentlige risikotagere
Følgende medarbejdere har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil og er derfor væsentlige risikotagere:
Den administrerende direktør
Forsikringsdirektøren
Investeringsdirektøren
Økonomichefen
Den ansvarlige for compliancefunktionen
Den ansvarlige for risikostyringsfunktionen
Den ansvarlige for aktuarfunktionen/den
ansvarshavende aktuar
Den ansvarlige for intern auditfunktionen/den interne revisionschef
It-chefen
Afdelingschefen for Real Assets
Afdelingschefen for Aktier
Afdelingschefen for Fixed Income
Afdelingschefen for Medlemsservice og
Virksomhedsservice
Listen over væsentlige risikotagere ændres
ved behov og revideres minimum en gang årligt. Ændringer til listen kræver ikke bestyrelsens forudgående godkendelse, men den reviderede liste skal forelægges for bestyrelsen på
det førstkommende bestyrelsesmøde sammen
med en begrundelse for ændringen.
LØNPOLITIK FOR INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
6. Generalforsamlingen godkender
lønpolitikken og retningslinjer
Generalforsamlingen i Industriens Pensionsforsikring skal ved væsentlige ændringer og
mindst hvert fjerde år godkende lønpolitikken
med tilhørende retningslinjer.
Bestyrelsens beretning
Der skal som led i bestyrelsens beretning ved
generalforsamlingen redegøres for bestyrelsens og direktionens aflønning i det forgange
regnskabsår samt deres forventede aflønning i
indeværende og kommende regnskabsår.
Beretningen skal også forklare og begrunde
principperne i lønpolitikken, og generalforsamlingen skal have oplyst, hvorvidt lønpolitikken er blevet overholdt.
Retningslinjer for Industriens
Pensionsforsikring A/S
Retningslinjerne supplerer lønpolitikken.
1. Godtgørelsesordninger
Som udgangspunkt indgås der ikke aftaler om
godtgørelsesordninger i forbindelse med ansættelsen i forsøg på at tiltrække medarbejdere til selskabet. Det gælder for alle medarbejdere inklusiv den daglige ledelse og bestyrelsen.
En individuel aftale om godtgørelse, der indgås i forbindelse med en fratrædelse, kan undtagelsesvist og efter en konkret vurdering
komme på tale i ekstraordinære situationer.
Det gælder for alle medarbejdere.
Enhver aftale om godtgørelse til medarbejdere
skal godkendes af direktionen.
I forhold til direktionen er der aftalt fratrædelsesordninger, der maksimalt kan udgøre en
værdi op til 25 måneders løn, hvorfor der skal
ske offentliggørelse i overensstemmelse med
LFV § 147.
2. Kontrol med lønpolitikken
Bestyrelsen har ansvaret for regelmæssigt og
mindst én gang om året at kontrollere, at lønpolitikken er overholdt.
Bestyrelsen har nedsat et aflønningsudvalg,
der varetager kontrollen.
Udvalgets kontrol fokuserer på væsentlige risikotagere, da disse medarbejdere har væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil.
Det kontrolleres, om der er ansatte med en
samlet aflønning på 500.000 EUR, og at der
ikke er sket variabel udbetaling, der overstiger
100.000 kr. om året eller i øvrigt kunne tilskynde medarbejderen til uhensigtsmæssig risikotagning i forhold til selskabets risikoprofil.
Kontrollen omfatter også en kontrol af aflønningen til de ansvarlige for de fire nøglefunktioner i selskabet.
Udvalget kontrollerer også, om lønpolitikken
og selskabets praksis er i overensstemmelse
med forretningsstrategien, selskabets målsætninger, risikoprofilen og de langsigtede interesser.
Udvalget inddrager selskabets fire nøglefunktioner og øvrige funktioner i det omfang, at det
er nødvendigt for at kunne udføre kontrollen.
Såvel nøglefunktionerne som øvrige funktioner kan ikke bistå udvalget i kontrollen af deres egen funktion.
Udvalget kan vælge at bruge et eksternt revisionsfirma til at bistå med kontrollen.
Resultatet af kontrollen fremlægges på et bestyrelsesmøde.
3. Indberetning
Der skal ske indberetning til Finanstilsynet for
ansatte eller bestyrelsesmedlemmer, der har
modtaget en samlet årsløn inklusive pension
på over 1 mio. EUR i det pågældende regnskabsår.
Indberetningen omfatter antallet af ansatte
over beløbsgrænsen samt størrelsen på den
ansattes samlede løn.
2