Erklæring om investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI) juni 2024 - Flipbook - Side 1
Erklæring om investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer
Finansiel markedsdeltager Industriens Pension, LEI: 213800293KKAGOS4BM
Sammenfatning
Industriens Pension (LEI: 213800293KKAGOS4BM) tager hensyn til de væsentligste negative indvirkninger af sine investeringsbeslutninger på bæredygtighedsfaktorer. Denne erklæring er den konsoliderede erklæring om de væsentligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer fra Industriens Pensionsforsikring A/S og følgende datterselskaber samt associerede selskaber; IP Ejendomme 2013 P/S, IP Ejendomsudvikling P/S, Kapitalforeningen Industriens Pension Portfolio, IP Gode Wind II K/S, IP Butendiek Wind K/S, Better Energy Impact K/S (associeret), Better Energy Impact II K/S (associeret), IP Sankt
Petri P/S, IP Europahuset ApS, IP Skejbyen P/S, IP Næstved Stråleterapi P/S, IP Regina ApS, IP Ådalshuset P/S, IP Byporten P/S, IP Carl Jacobsens Vej ApS,
IP Egedal ApS, IP Klosterhaverne P/S, IP Invest 2024 ApS og IP Svanemølleholmen P/S.
Denne erklæring om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer omfatter referenceperioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december
2024.
Industriens Pensions mål for investeringerne er at sikre det højest mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger samtidig med, at der tages hensyn til
investeringsrisikoen. Industriens Pension ønsker at investere ansvarligt, agere som en aktiv investor for at beskytte og forøge afkastet til medlemmerne, og
samtidig bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Industriens Pensions Politik for bæredygtighed og aktivt ejerskab i investeringerne sætter rammerne
for dette arbejde. Politikken indeholder en række principper, som Industriens Pensions investeringer skal leve op til for at tage hensyn til de vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Hensynet til negative indvirkninger sker både gennem analyser og vurderinger, før en investering foretages, kaldet
due diligence, og gennem den løbende overvågning og det aktive ejerskab af aktivet i investeringens levetid. Der benyttes en risikobaseret tilgang, hvor
Industriens Pension prioriterer indsatsen der, hvor risikoen samt alvoren og omfanget af negative indvirkninger er størst, og hvor Industriens Pension kan skabe
de bedste resultater i forhold til at påvirke virksomhederne.
I erklæringen rapporterer Industriens Pension på de obligatoriske samt to frivillige indikatorer for negativ indvirkning på bæredygtighed fra Industriens Pensions investeringer. De frivillige indikatorer er 4, Investeringer i virksomheder uden initiativer til reduktion af CO2-emissioner og 9, Manglende menneskerettighedspolitik. Udover at rapportere på indikatorerne beskrives de foranstaltninger, Industriens Pension har foretaget i 2024 for at undgå eller mindske de
vigtigste negative indvirkninger samt de planlagte foranstaltninger for 2025. Det kan fx være gennem prioriteret dialog med de største CO2-udledere i porteføljen og et fokus på klimarelaterede forslag på højtudledende virksomheders generalforsamlinger. Det kan også være dialog med virksomheder, der har
kontroverser forbundet med sociale forhold, herunder arbejdstagerrettigheder, som er et centralt tema for Industriens Pension. Industriens Pension vil som
udgangspunkt altid forsøge at ændre en uønsket adfærd hos en virksomhed gennem aktivt ejerskab, men eksklusion kan bruges som sidste udvej, når en
ønsket adfærdsændring ikke har været opnåelig gennem aktivt ejerskab.
Bæredygtighedsdata for investeringer er generelt stadig under udvikling, og kvaliteten af eksisterende data kan variere. Arbejdet med at integrere hensyn til